Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 4, 2025

Thallium er det 81. grundstof i det periodiske system. Thallium i sin rene, isolerede form er gråt og blødt og minder om tin, men ændrer farve ved kontakt med luft. Det forekommer ikke i sin rene form i naturen. Thallium blev opdaget i 1861.

Geologisk set forekommer thallium fortrinsvis i kaliumholdige malme. Kommercielt produceres thallium som et biprodukt ved raffinering af tungmetalsulfid-malme. Omkring 60-70 % af det producerede thallium bruges i elektronikindustrien, og resten finder anvendelse i den farmaceutiske industri og ved glasfremstilling. Det bruges desuden i infrarøde detektorer.

Opløselige thalliumsalte er yderst giftige og er tidligere blevet anvendt som rottegift og insekticider. Brugen af thallium til skadedyrsbekæmpelse er blevet begrænset eller forbudt i mange lande. Thalliumforgiftning resulterer bl.a. i hårtab. Historisk set har thallium været populært som mordvåben. ► Læs mere

Age of Empires II: The Age of Kings er eit sanntidsstrategispel utvikla av Ensemble Studios. Dataspelet vart gjeve ut av Microsoft i 1999 for både Microsoft Windows og Macintosh. Spelet er ein del av Age of Empires-serien, og er det andre spelet i denne serien.

The Age of Kings er eit strategispel som går ut på å byggja opp ein eigen sivilisasjon og deretter å kjempa ned dei andre sivilisasjonane. I spelet vert ein introdusert for tretten sivilisasjonar: Britane, bysantinarane, keltarane, frankarane, mongolane, gotarane, kinesarane, japanarane, persarane, sarasenarane, teutonarane, tyrkarane og vikingane. Spelaren må sikta etter å samla grunnleggande ressursar – mat, ved, gull og stein – som kan brukast på å byggja landsbyar og laga hærar. I spelet er det fem historiebaserte oppdrag og felttog, slik at spelaren må ta høgde for bakgrunnshistorier og andre speleforhold. Ein kan velja mellom tre ulike einspelarmodusar og éin fleirspelarmodus. Les meir …

Bardalfeltet er et stort helleristningsfelt i Steinkjer, Trøndelag. Det spesielle med helleristningene på Bardal er at bergkunstfigurer fra steinalderen, bronsealderen og jernalderen finnes på den samme flata, og at de nyere figurene er hogd over figurer fra steinalderen. Det har vært hugget bilder i berget her gjennom flere tusen år, fra 4000 f.Kr. til år 0.

De to hovedkategoriene av helleristninger i Norden er veideristninger og jordbruksristninger. Veideristningene er eldst, og har motiv med ulike byttedyr eller totemdyr: hjortedyr, hvaler og sjøfugl. De yngste ristningene er jordbruksristninger fra bronsealderen og eldre jernalder. Motivene her er særlig båter, men også skålgroper, mennesker, hester og geometriske figurer. På Bardal finnes begge kategoriene på samme felt. ► Les mer her.

Lollands historie er fortællingen både om de forhold, som øen har tilfælles med hele Danmarks historie, og de forhold, der er særlige for øen - og ofte naboøen Falster - i forhold til det øvrige Danmark.

Blandt øens særtræk, som har præget historien, er, at Lolland og Falsters jord hører til den mest frugtbare jord i riget, så den har kunnet dyrkes mere intensivt end i middelalderen. Især sukkeroerne har sat et markant præg på øens øens udvikling siden 1870'erne. Øen er meget flad, og meget af jorden har været vandlidende, og de sumpede områder medførte tidligere, at malaria var en plage for befolkningen, mens øen ofte er blevet hårdt ramt af oversvømmelser.

Lolland har siden middelalderen været præget af mange store herregård, hvor adelen dominerede i usædvanlig grad. I fremtiden ventes Femern Bælt-forbindelsen og store havvindmølleparker at spille en vigtig rolle for udviklingen. ► Læs mere

Jakobittopprøret i 1745, også kjent som «Forty-five Rebellion» eller berre «The '45», var eit forsøk av Karl Edvard Stuart på å ta tilbake den britiske trona for far sin, Jakob Edvard Stuart. Oppreisten gjekk føre seg under den austerrikske arvefølgjekrigen, då det meste av den britiske hæren kriga på Kontinentet. Han blei likevel slått ned, og viste seg å vera det siste av jakobittopprøra som hadde byrja i 1689 med større utbrot i 1708, 1715 og 1719.

Karl byrja opprøret 19. august 1745 ved Glenfinnan i Det skotske høglandet. Han erobra Edinburgh og sigra i slaget ved Prestonpans i september. Ved eit rådsmøte i oktober gjekk skottane med på å invadera England etter at Karl gav dei forsikringar om solid støtte frå engelske jakobittar samstundes som franske troppar ville gjera landgang i Sør-England. Trass i ein siger ved Falkirk Muir i januar 1746, gjorde slaget ved Culloden i april slutt på opprøret og mykje av støtta for Stuart-saka. Les meir …

Anders Paulsen (samisk Poala-Ánde; 1600–1692) var en samisk sjaman, en noaidi, som var den siste som ble tiltalt og dømt under hekseprosessene i Finnmark.

Paulsens historie er en viktig kilde til kunnskap om samisk religion og om den rituelle bruken av runebommen; fordi hans runebomme er bevart, og fordi han selv forklarte betydningen av symbolene under rettssaken mot ham. Eierskapet til tromma ble tilbakeført fra Nasjonalmuseet i København til De Samiske Samlinger, Karasjok i januar 2022. ► Les mer her.

Ghana er et land i Vestafrika. Det ligger ud til Guineabugten og Atlanterhavet mod syd. Ghana rummer forskellige biomer fra kystsavanne til tropisk regnskov. Landet har næsten 35 millioner indbyggere, og det er efter Nigeria det folkerigeste land i Vestafrika. I 1957 blev Ghana den første koloni i Afrika syd for Sahara, der opnåede uafhængighed.

De tidligste kongeriger i Ghana var Dagbonriget i nord og Bonoman i syd, sidstnævnte i omkring 1000-tallet. Fra 1400-tallet og fremefter begyndte portugiserne og andre europæiske stormagter at kæmpe om handelsrettighederne i området, indtil det nuværende Ghana blev en britisk koloni i 1800-tallet.

Ghana er et multietnisk land med mange lingvistiske og religiøse grupper; men dog er akanfolket langt den største gruppe. De fleste ghanesere er kristne (71,3 %). Ghana er en enhedsstat med konstitutionelt demokrati, der ledes af en præsident. I 2012 var landet nummer syv med hensyn til politisk stabilitet i Afrika. ► Læs mere

David Gilmour (fødd 1946) er ein britisk gitarist, vokalist og låtskrivar som er mest kjend som medlem av bandet Pink Floyd. I tillegg har han arbeidd som plateprodusent for ei rekkje artistar, som Kate Bush, Grace Jones, Tom Jones, Elton John, B.B. King, Paul McCartney, John Lennon, Bob Dylan, The Who og Supertramp. Gilmour har vore aktiv i mange velgjerande organisasjonar og vart i 2003 tildelt Commander of the British Empire for arbeidet sitt.

Gilmour fekk tilbodet om å byrje i Pink Floyd seint i 1967, og Pink Floyd var ei kort tid eit femmannsband. Då Syd Barrett forlet bandet, tok Gilmour over rolla hans som gitarist, i tillegg til å medverke som låtskrivar. Gilmour er kjend for svært presise soloar med røter i blues. Soloane hans er kjende for å vere velkomponerte, sparsame, lyriske og emosjonelle. Gilmour har forklart at det han mangla på teknikk og fart måtte han ta igjen på melodi. I tillegg har han eksperimentert mykje og laga nye effektar ved hjelp av forsterkarar. Les meir …